Sunday, 19. Oct 2008
Den ualmindelige flinke buschauffør
Nogle af mine veninder siger, jeg er opsøgende; de fleste tror, jeg er født under en heldig stjerne. Andre igen mener, jeg er lystløgner, men det er jeg altså ikke. Jeg render bare lidt oftere end flertallet ind i eventyr og røverhistorier; jeg ved ikke, hvordan jeg gør, det er bare som om de kommer dumpende ned i hovedet af mig. Jeg har gennem de sidste par år samlet rigtig mange gode historier om mænd, og de skal da deles! Så løbende vil jeg poste et eventyr eller en røverhistorie, og i aften kan I få en lille sjov en.
Odense var stadig ny for mig, så vidt jeg husker, var det faktisk kun min tredje bustur ind til byen. Jeg skulle ind på banegården og hente ham her, det var en smuk, smuk augustdag og jeg havde en luftig sommerkjole og høje hæle på for hans skyld. Som altid pludrede jeg løs med chaufføren, en ca. 35-årig, ganske nydelige (læs: ikke helt ueffen) mand om løst og fast, men især om forventningen over at skulle bruge en aften med Fantastisk. Det kunne ikke på nogen måde være tvivl om, at det altså ikke ligefrem var min storebror eller hyggeonkel, der skulle komme og drikke rødvin med mig i det meget belejlige jeg-har-ingen-lamper-endnu-stearinlysskær, hvis I forstår. Det fremgik meget tydeligt, der var romantik i luften, og det kan den flinke buschauffør umuligt have undgået at bemærke. Alligevel spørger han pludselig:
“Fik jeg givet dig en billet?”
“Ja, det gjorde du.”
“Må jeg lige se den engang?”
“Øh, ja da!”
Smilende og intetanende (jeg nægter at skrive naiv, for man skal have en ualmindelig krøllet hjerne for at have forudset det følgende) rækker jeg ham min billet. Han skriver noget på den og rækker den tilbage. Jeg kigger nysgerrigt og ser: hans navn og telefonnummer 
“Så kan du jo ringe, hvis du får en flaske rødvin i overskud.”
Underligt nok kan jeg ikke rigtig huske, hvordan samtalen fortsatte derfra, men inde på banegården fik jeg da et: jeg håber at høre fra dig! da jeg hoppede af bussen. Så flinke de er, de fynboer, at man sådan kan få hjælp til at få sat en flaske rødvin til livs, skulle man have en i overskud! Jeg følte mig umådeligt velkommen til byen 
Men selvom jeg faktisk FIK en flaske i overskud, har jeg aldrig gjort brug af tilbudet. Og jeg er heldigvis aldrig siden rendt ind i ham, selvom jeg nu har taget bussen flere gange om dagen de sidste måneder. Men jeg har stadig billetten som souvenir fra første og eneste gang jeg er forsøgt scoret af en buschauffør!
October 20th, 2008 at 0:47
He he super historie
lad dog bare folk kalde dig lystløgner, hvis du læste min blog, ville du kunne forstå at den slags såmænd også sker for mig. Men det er jo folks eget problem, vi kan jo ikke gøre for at vi er mere opmærksomme omkring livet og måske kan se en god historie hvor andre intet bemærker 
October 20th, 2008 at 1:05
Woooow, total næsegrus beundring herfra - du er helt sikkert én af de kvinder, jeg frygter og “hader” (misunder!!) biiiig time (lige indtil jeg lærer jer at kende og finder ud af, hvor søde og rare I er
) For dels kører du jo åbenlyst med klatten i forhold til mænd. Dels kan du rent faktisk gå på stiletter… 
Underligt, for resten, at tænke sig, at JEG måske derude i virkeligheden er én af de kvinder, du ikke tør snakke med og være dig selv overfor… (Nej, har bestemt ikke glemt det dér indlæg, men bare haft svært ved at få hold på tankerne og derfor ved at kommentere yderligere).
October 20th, 2008 at 1:47
En ualmendelig dejlig historie. Den er så livsbekræftende og varm. Tænker på hvordan den samme episode kunne være opfattet og fortalt af en anden person. Men det er ikke væsenligt, bare en strøtanke. Det handler jo om at kunne, og ville se det smukke i det vi møder. Tjah… Er et eller andet sted både rørt og lidt misundelige… På den fede måde altså. Tror jeg vil til at bruge bussen lidt mere.
October 20th, 2008 at 22:11
- Ace
HVIS jeg læser din blog? Jeg følger da med, så det er ikke noget men. Selvom jeg ikke får læst alle indlæg og stort set aldrig kommenterer, så kigger jeg da forbi fra tid til anden. Din røverhistorie om din første gang lyder som sådan noget jeg selv kunne have oplevet
- Stilet
Sødeste - jeg kan LØBE i stiletter
Ja, jeg har også tænkt på hvordan vi tilsyneladende er hinandens største skræk… Det er sådan lidt underligt. Jeg ville være totalt intimideret af dig! Især fordi du muligvis ville have en hvis kølighed/reserverethed (er det et ord?), såfremt vi blot havde mødt hinanden tilfældigt irl. Og er der noget jeg ikke kan håndtere så er det et koldt blik fra en kvinde!
- Jomme
Og så skal manden sgu have cadeau for at have modet til det! Dét synes jeg er SÅ beundringsværdigt og i sig selv grund nok til respekt. For han var meget taktfuld på trods af det, måske i nogens øjne, taktløse tilbud.
Mener du at det kunne være opfattet som en klam stodder, der ikke fattede en brik? Eller?
Naaah, jeg ser det som et kompliment
October 20th, 2008 at 22:50
@monique
Ja, jeg mener det siger noget om begge. Chauffør og dig. Han tør ta’ en chance, og gør det på en charmerende / god måde. Og du opfatter det som sådan. En anden ku’ ha’ været blevet smask fornærmet og, ja set ham som en klam stodder.
Jo, det var et kompliment.
October 20th, 2008 at 22:58
Jeg takker for de fine ord. I min verden er det jo bare sådan jeg er, fordi, nåja, sådan er man bare! Det var jo et kompliment fra chaufføren - og hvem bliver fornærmet over et kompliment?? Det ville i dén grad være tosset
October 20th, 2008 at 23:09
Ja, i grunden
October 21st, 2008 at 13:12
Jeg synes.. det er verdensklasse
Det er squ bedre end det tabte visitkortrick. Jeg ville straks få en hel stribe flasker i overskud hvis jeg var dig.. Der må krydses fingre der
October 21st, 2008 at 13:37
hehe… Dejlig historie
Meeen fortryder du ikke du aldrig har brugt nummeret?
October 22nd, 2008 at 9:38
- Jens og Marolle
Selvom han ud fra en ren objektiv vurdering var en flot mand, så var der ingen tiltrækning fra min side